Gæsteblogger - Helena Juul Hansen deltager på Modelskolen - hold 3

At være model er altid noget, der har ligget mit hjerte nært. Jeg har altid beundret modeller, fotos, fashionshow, hår og make-up. Lige siden jeg begyndte at skyde i vejret og få et kvindeligt ansigt og krop. Mange har spurgt mig, hvorfor jeg ikke blev model. Jeg har aldrig rigtig taget det til mig, da jeg var mindre, for jeg havde så meget andet i hovedet. For mine veninder, min familie og en masse håndbold fyldte alt min tid! Men da jeg var udvekslingsstudent i et år i Canada, prøvede jeg det af, fordi min familie som jeg boede hos bestemt mente, at jeg havde noget i mig. Derfor deltog jeg et modeshow, hvor vi skulle gå i de lokale butikkers nye tøj, foran en stor flok mennesker. Jeg elskede det med at gå på "the runway" og at man skulle se godt ud og stå foran en masse mennesker. Da jeg kom hjem fra min rejse efter et år, startede jeg på gymnasiet og lavede ikke andet end at feste, studere, træne, of tilbringe tid med kæresten, familie og venner. Jeg følte egentlig ikke jeg havde tid og overskud til mere end det. Nu hvor jeg er blevet færdig som student efter tre hårde år, har jeg fået arbejdet som lærervikar, og føler at det er på tide, at følge mit hjerte og ikke mindst min store drøm, om at blive model. Jeg vidste hverken, hvor jeg skulle starte eller sluttet og synes i det hele taget, at jeg var rigtig "lost" og på bar bund! Jeg startede med, at sende nogle billeder ind til et mindre modelbureau og se hvad der kunne komme ud af det. Efter noget tid fik jeg svar tilbage og blev inviteret til fotografering. Da jeg slet ikke havde regnet med svar tilbage, havde jeg ikke tjekket bureauet ordentligt igennem inden jeg ansøgningen. Da jeg så gjorde det, så jeg, at de havde mange typer med både i forhold til alder, udseende og størrelse. Jeg takkede pænt nej, da jeg gerne ville det på et andet plan. Jeg lagde mine håb og drømme om at blive model på hylden og nød sommeren. Lige som jeg havde gemt alle mine tanker, om at blive model langt væk, fik jeg et opkald fra Danish Model Academy's Modelskole. De fortalte, at de havde set nogle billeder af mig og ville høre, om jeg stadig var interesseret i at blive model. Vi snakkede i et stykke tid og vi kom frem til, at jeg skulle sende nogle billeder af mig selv. Håbet, drømmen og gnisten kom hurtigt tilbage i mig, og lige pludselig ville jeg det her, mere end noget andet! Efter nogle dage kontaktede de mig igen og fortalte han, at de gerne ville have mig til en samtale for han mente bestemt, at jeg havde potentiale som model. Efter et par uger mødte jeg ham til en samtale i 30 min. Vi talte sammen om alt mellem himmel og jord i modelverdenen og selvfølgelig, hvad jeg ville med min verden, hvis jeg blev model. Efter samtalen sagde de, at jeg ville blive kontaktet ligemeget om jeg var blevet optaget på skolen eller ej. Og at der ville gå noget tid, for der havde været cirka 20 andre piger og fyre til samtale og kun 8-10 ville komme ind på skolen. Efter 2 ugers tid tænkte jeg, at også dette ikke ville blive til noget, men da jeg blev ringet op og fortalt, at jeg var blevet optaget. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øre. Jeg ringede strakt til min kæreste og mine veninder, som har været noget af det mest fantastiske og meget støttende siden begyndelsen. Dette var noget, jeg bare måtte dele med dem. Jeg begyndte strakt at gå ekstra meget op i min krop, min træning og min kost. Det har jeg egentlig altid gjort, men nu tænkte jeg at jeg havde 3-4 måneder til virkelig at gøre en forskel! Jeg begyndte langsomt at blive mere og mere spændt og nervøs! Både fordi jeg blevet optaget på skolen og skulle møde en masse andre piger og drenge, men også fordi at jeg vidste at det måske ville forandre mit liv i fremtiden. MÅSKE... Hvad nu hvis intet skete når jeg var færdig med skolen? Hvad hvis jeg ingen jobs fik... I mit hoved var jeg sikker på der intet ville ske og skolen ville være det eneste model-"agtige" jeg nogensinde ville lave. Men det ville jeg jo først finde ud af når jeg var færdig med skolen og begyndte at opsøge livet som model selv. Denne tanke beroligede mig meget, for jeg kunne ikke gøre andet lige nu, så jeg tog det med ro og måtte bare vente på tingene ville ske efter skolen. Men denne tanke varede ikke længe. Den 16. november, ca 3 måneder inden skolen startede blev jeg ringet op og fortalt at de havde et job til mig, som ville foregå i udlandet i en længere periode. Jeg tænkte til mig selv. "Jeg er jo ikke klar til jobs endnu..." Men det mente de åbentbart jeg var. Jeg blev spurgt om jeg skulle noget fra den 10. December til 20. december, for jeg var blevet udvalgt til at være Miss Globe Denmark til Miss Globe International 2015. Mine tanker fløj rundt. Ikke noget ord kan beskrive... Men inde jeg begyndte at glæde mig, skulle jeg sende nogle beauty billeder af mit ansigt og så også nogle af min krop, hvilket jeg gjorde med det sammen. Jeg fik fortalt, at jeg ville blive kontaktet så snart de vidste, om jeg var blevet godkendt som Miss Globe Denmark af dem som står for det i Istanbul i Tyrkiet. En lille time efter fik jeg sendt en besked af Tine Poul, som jeg også snakkede med tidligere, hvor der stod "Du er sgu godkendt! Du skal afsted som Miss Denmark!" Min mave snørede rundt og mit ansigt brændte! Jeg var så glad! Min første opgave og så i udlandet, som Miss Denmark. Jeg kan slet ikke vente med at kommet afsted og møde alle de andre 60 piger fra rundt omring i verden og få et af mit livs største oplevelser! Jeg håber på det vil åbne så mange muligheder for mig i fremtiden!