Fashion shoot på Refshaleøen

Forleden dag sagde jeg ja til at hjælpe et par fotografelever. Det var to unge fotografer ved navn Lasse Steinmetz og Peter Rasmussen. Inden skydningen blev jeg stylet af to virkelig søde piger, som var i gang med deres uddannelse som makeup artister på Sine Ginsborgs makeupartist skole. Sine Ginsborg er en meget dygtig og anerkendt stylist, som har stylet store navne som Caroline Brasch, Josephine Skriver og artister som Medina. Hun var med på settet og det var rigtig hyggeligt også at møde hende. Det viste sig så, at fotograferne havde besøg af fotograf-studerende fra Schweitz, som de var i grupper med på dagen. Vi kørte ud til Refshaleøen og skød billeder. I alt var der 4 fotografer på shootet, og skal lige hilse at sige - det var sjovt med opmærksomheden, men krævede også en del mere koncentration, når der bliver taget billeder fra flere sider. Dermed skal man også være mere opmærksom på flere ting på en gang. Det var udfordrende på sin vis, men også virkelig sjovt. Jeg nød at det denne gang var et længere shoot på 2 timer, i stedet for at det allerede var overstået på 30 min. Ovenfor kan I se de to billeder fra shootet som jeg selv synes blev bedst. Alt i alt en mega fed dag!